das1

Det kommer måske fuldstændig bag på dig at de tre ting er baseret på det samme. En simpel, vildtvoksende plante. Et ukrudt, hvis den ikke var så nyttig for os.

Er tiøren faldet?

Det er hampen. Hamp, med det botaniske navn Cannabis Sativa er i familie med brændenælden og humlen. Den bliver op til 4m høj, og stænglen består af lange og seje fibre. Derfor har hamp i flere årtusinder været det bedste materiale til reb og tove. Der ville ikke have været skibsfart uden hamp.

Hampen er også i familie med dens indiske variant, Cannabis Indica. Det er den der har givet CBD olie et kontrovers rygte og skabt diskussion og hysteri.

CBD olie er noget helt andet end hash-olie

Hysteriet var at nogle politikere, uvidende eller velvidende, har slået CBD olie over en kam med hash-olie. Men de to er så forskellige som dag og nat.

Begge olier er udtræk fra cannabisplanten. Men hash-olie kommer fra Cannabis Indica mens CBD olie er et udtræk fra den europæiske hamp. Og den indeholder slet ingen euforiserende og forbudte stoffer.

Derfor var hysteriet helt ubegrundet og CBD olie har aldrig været ulovlig i Danmark.

Den har ikke været i handelen indtil for få år siden, fordi der har været uklarhed over dens status.

reb

Naturmedicin eller kosttilskud?

Det var netop det store spørgsmål, som myndighederne tog sig tid med at afgøre. I Danmark stoler vi ikke bare på, hvad andre lande har fundet ud af. Vi skal selv finde ud af det. Og det kan tage lang tid. Spørgsmålet var, hvilken status olien som handelsvare skulle have.

For at være naturmedicin skal der være en påviselig medicinsk virkning. Men denne kræver et indhold af medicinske stoffer, dvs. giftstoffer. Al medicin skal igennem en række tests og godkendelsesprocedurer. Produkter af Digitalis (fingerbøl) er naturmedicin, fordi planten indeholder et potent giftstof. I de rigtige doseringer er det en effektiv hjertemedicin. En overdosering vil stoppe hjertet.

Men Cannabis Sativa indeholder slet ingen medicinske stoffer. Alligevel tilskrives CBD olien en omfattende medicinsk virkning. Den er empirisk, dvs. baseret på erfaringer og beretninger. Virkningen kan ikke tildeles CBD olie, baseret på videnskabelige kriterier fordi der ikke er et medicinsk stof.

Derfor blev CBD olie kategoriseret som kosttilskud. Dvs. den samme kategori som kalktabletter, vitaminpræparater og andet godt.

Rent faktisk er CBD olie mere harmløs end kalktabletter, men alligevel meget effektiv.

aromaterapi

En usynlig, men mærkbar virkning

Virkningen af CBD olie er nemlig usynlig og indirekte. Den er ikke medicin fordi den ikke indeholder medicinsk virksomme stoffer. Men CBD olie indeholder cannabinoider. Det er en familie af stoffer som er typisk for alle Cannabis arter. Men de findes også i vores kroppe og bruges som signalstoffer af hjernens nerveceller.

Det cannabinoide system styrer bl.a. produktionen af dopaminer. Disse er hormonlignende stoffer som styrer vores velvære. Faktisk er det sådan at når du har det godt, så har du tilstrækkelig med dopaminer. Har du det skidt, så mangler du dopaminer.

Det er især den psykiske velvære det drejer sig om. Men den har også en stor virkning på den fysiske velvære.

CBD olie siges at hjælpe med mange slags lidelser: smerter, nervøse lidelser som angst og depression men også søvnbesvær og endda problemer med fordøjelsen.

Der findes ingen kendte bivirkninger og midlet er absolut harmløs, så du kan prøve det helt uden risiko.