Kender du det, at du synes, at du arbejder flere og flere timer, men samtidig når du mindre og mindre? Det er normalt at føle sig en form for udbrændt, hvis man er et flittigt menneske, der bare knokler derudaf på arbejdet og måske tager lige lovligt meget overarbejde. Der skal egentlig ikke de helt vilde tiltag til, for at man kan få energien tilbage på samme niveau, som den plejer at være. Det gælder egentlig blot om at trække stikket og tage en god og velfortjent pause fra tastaturet, skrivebordet og arbejdspladsen.
Det allerbedste er, hvis du kan rejse væk fra hjemmet og derved få en masse nye indtryk – og gerne en masse sol, der emmer af D-vitamin, som har en påviselig god effekt på vores humør. Tag derfor et par ugers ferie, pak kufferten og peg næsen mod sydens sol. Der er masser af lækre rejsedestinationer her i Europa, så du behøver ikke at tage på en halvdags flyvetur, for at komme i nye omgivelser og få en på opleveren.
Tag på ferie på den flotte græske ø, Kefalonia
Tag eksempelvis et sted som Grækenland. Landet har en spændende historie, utrolig smuk arkitektur, lækre restauranter og flotte badestrande. Med andre ord, så har Grækenland alt, hvad du har brug for, uanset om du tager på ferie for at få kulturelle oplevelser, historiske oplevelser eller bare ønsker luksuslivet på hotel og en flot bounty-strand med lyst sand og dybblå vand. Kender du ikke så meget til selve Grækenland, så kan du her lade dig inspirere af et sted, der er værd at besøge: Den fantastiske græske ø hedder Kefalonia.
Kefalonia er et meget eftertragtet sted for turister – og det er med god grund. Her ser man nemlig noget fantastisk natur, der ikke er alle andre steder. Øen er meget karakteristisk ved, at den primært består af skove og klipper, der på en stor del af den smukke ø går helt ud til vandet og får den til at ligne noget fra en Disney film.
Kefalonia har en enestående natur baseret på naturens kræfter
Det er også en ø, hvor de naturhistoriske kræfter rigtigt har været på spil. Øen har nemlig være ramt af adskillige jordskælv, som har udformet den til den ø, man kender i dag. Især to steder på øen bærer præg af jordskælvene: Drogorative Cave og Melissani Cave, der begge er betagende og fascinerende grotter.
Melissani var oprindeligt en sø, men et stort jordskælv spillede med sine vilde kræfter og sænkede den under jorden, så den nu er en grotte med smukt, blåt vand. Tager du til Drogorati Cave, så kan du komme på en fantastisk vandring. Denne grotte er nemlig hele 95 meter dyb, og inde i grotten er der altid en fast temperatur på 18 grader.
Lækre turistområder med indbydende badestrande, shopping muligheder og meget mere
Herudover byder øen på de lækreste badestrande, hvor man virkelig kan få slappet af eller dyppet fødderne i det lune vand. Inde i byen kan du gå på opdagelse i et spændende arkæologisk museum eller lade shopping lysten blive stillet ved de mange unikke, lokale butikker.
Er du til lækker, autentisk græsk mad, så finder du også flere lækre restauranter med græsk mad i verdensklasse. Vil du gerne have tankerne lidt væk fra arbejdet og få ladet batterierne op på ny, så bør du helt sikkert tage Kefalonia med i overvejelserne, inden du udvælger din rejsedestination.
Recent Comments