Kommer du hjem fra en lang og travl dag på arbejdet, kender du sikkert til ivrigheden efter at læne sig tilbage og slappe af måske med en god bog, et spil kort eller lignende. Dertil kan madlavning uanset hvor meget man ellers nyder processen, ikke ligefrem være det, man har mest lyst til. Samtidig kan bestillingen af mad blive dyrt i længden. En måde at få mere tid til det hele på er ved at spise suppe til aftensmad nogle gange i ugen.
Den nemme og hurtige suppe
Supper har den fantastiske egenskab med fordel at kunne blive lavet via langtidsholdbare varer såsom løg, kartofler, bønner eller lignende. Det betyder, at man kan planlægge sit indkøb lang tid i forvejen og begrænse sine indkøb til blot en gang i ugen hvis ikke færre. At reducere sit samlede antal af indkøb mindsker også risikoen for at gøre impulskøb, hvorved man derved også sparer penge. Man behøver ikke engang at gå på kompromis med smagen, da mange suppeopskrifter ud over at være nemme og hurtige at lave også er ganske velsmagende.
Et eksempel på en af disse supper er den gamle vellidte danske klassiker kartoffelporresuppe. Opskriften involverer ikke noget mere kompliceret end at skrælle kartofler, skære dem og nogle porrer i tern og sautere dem i en gryde med løg og hvidløg. Dernæst tilføjes grøntsagsbuillonvand, hvorefter vandet bringes i kog. Når grøntsagerne er møre, blender man grydens indhold, tilsætter fløde og smager eventuelt til med salt og peber. Dette er blot én af de mange former for suppe man kan lave.
Supper med variation
Står man til muligvis at have suppe flere dage i træk, kan man for at gøre det mere spændende spise det sammen med brød eller croutoner. Grøntsagssupper smager også ofte fortrinligt sammen med stegt bacon eller skinke. Kun fantasien sætter grænser.
Supper kan endvidere være en fremragende måde at rydde ud i køleskabet på. Har man nogle ekstra ingredienser liggende, men ikke i store nok mængder til at være nok til hele måltider, kan man smide dem i sin suppe. Måske nogle kartofler her og der, et broccolihoved der er udgået af sidste salgsdato. Tørt brød kan med fordel omdannes til croutoner ved at skære det i tern, hælde olie over det og krydre det, før det anbringes i ovnen.
Den lette frosne opbevaring af suppe
Har man suppe til overs efter et måltid, kan med fordel fryse den ned og gemme den til en anden dag. Supper egner sig i særligt høj grad til at lave storportioner ud af. Det ville kunne dække nogle af de dage, hvor man ikke har overskud til at skulle lave mad fra bunden. Man skal bare sørge for at tage den frosne suppe ud af fryseren i god tid, da man ellers risikerer at brænde den på, hvis man varmer den op, mens den stadig er frossen. Hvis suppen er lidt for tyk, hvilket kan være tilfældet efter at have været frosset ned og tøet op, kan man tilføje lidt ekstra væske såsom vand, mælk eller fløde.
Få flere tips til, hvordan du kan gøre din madlavning lettere her: https://www.soupanatural.dk/suppe/
Recent Comments